InfoCare Consumer Service ApS

InfoCare Consumer Service ApS

Driften i datterselskabet til InfoCare, InfoCare Consumer Service ApS optimeres og reorganiseres.

InfoCare Consumer Service ApS har i længere tid ikke opnået tilfredsstillende resultater. Til trods for en række større ændringer igennem 2008, er det ikke lykkedes at vende situationen til et tilfredsstillende resultat. Som en følge af dette meddeles derfor, at aktiviteterne på værkstedet i Tåstrup, InfoCare Consumer Service ApS, flyttes til andre InfoCare selskaber.

Vi har sammen med vores partnere og kunder fundet løsninger, der fortsat vil sikre en god kvalitet. Således vil den daglige kundekontakt ske fra det danske kundecenter og på dansk.

Ovenstående bevirker desværre, at en reduktion af medarbejderstaben i InfoCare Consumer Service ApS er uundgåelig og forhandlinger med personale og beskæftigelsesregionen er derfor sat i gang.

I ovenstående planlægningsarbejde har virksomheden arbejdet intensivt på at bevare så mange danske arbejdspladser som muligt.

InfoCare Service A/S har igennem de sidste 5 år oplevet markant vækst og står fortsat stærkt rustet til at udbygge aktiviteterne fremover. Ovenstående reorganisering betyder en styrkelse af Kundeservice organisationen, værkstedsaktiviteterne samt InfoCare Service A/S Onsite service organisation.


Ballerup den 26. juni 2009.

David Friisholm, Adm. Dir.